Gå til hovedindhold

Nyhedsbrev juni 2026



Viden er vores bedste værktøj

Generalforsamlingen er afholdt og bestyrelsen er klar til endnu et år. Men hvad er det egentligt for et år vi går ind i? 

Vi har netop holdt generalforsamling, og det var en god aften. Godt frem­møde, god stemning og en bestyrelse, der er klar til endnu et år. I dette blad kan du læse både bestyrelsesberetningen og referatet, og jeg vil derfor ikke bruge lederens spalteplads på at gentage, hvad der allerede er skrevet. I stedet vil jeg sige noget om det, der fylder for mig, når jeg ser på det år, der venter.

Vi befinder os i en tid, hvor kravene til udlejerne vokser – ikke fordi udlejerne gør mere forkert end tidligere, men fordi omgivelserne er mere komplekse. Reglerne ændrer sig. Sagerne, der ender i huslejenævnet, er generelt tungere og stiller større krav til dokumentation. Lejerne er i dag generelt mere opmærksomme på deres rettigheder, hvilket ofte medfører mere omfattende henvendelser og indsigelser, uden at dette nødvendigvis ændrer på det faktiske eller juridiske grundlag for udlejers krav.