Artikeloversigt

Hos Udlejerforeningenaarhus vil vi gerne dele de seneste artikler med alle vores brugere.

Du kan altid læse flere artikler på nyheds-portalen hos Danske Udlejere.

BRUTTOAREALET – er det vigtigt?

af advokat (H) Erik Aagaard Poulsen , Aarhus

JA – det er ikke alene vigtigt at kende størrelsen af det korrekte bruttoetageareal for et lejemål, men også afgørende for om lejen er lovlig og afgørende for om lejen kan sættes op eller sættes ned.

Indledningsvis er det vigtigste at vide, at der kun findes en slags bruttoetageareal, som er gældende forudlejning, og dette bruttoetageareal er gældende både for boliger og erhvervslejemål, der findes i ”Bekendtgørelse nr. 311 af 27/6 1983 om beregning af arealet  i boliger og erhvervsarealer”. Bekendtgørelsen er gengivet på næste side og anviser hvorledes den eneste lovlige beregning af bruttoetagearealet skal foretages. Dette areal kan ikke fraviges ved aftale med mindre der er tale om et erhvervslejemål, hvor bekendtgørelsen kan fraviges.

Andre bruttoetagearealberegninger

For at anvende det rigtige arealbegreb er det vigtigt at vide, at der også findes flere andre ”bruttoetagearealer”, som alle sammen fører til andre arealstørrelser og som ikke kan, skal eller må anvendes ved udlejning af boliger.

For det første er det almindeligt kendt, at både landets huslejenævn og boligretter lægger afgørende vægt på hvilket areal der står for en bolig i BBR registeret. Bruger man dette, kan man med rimelig sikkerhed gå ud fra, at BBR arealet ikke er korrekt, i værste fald for lille, og dermed giver for lav en leje og andre fejl. Dette skyldes, at BBR registeret bygger på et bruttoarealbegreb, som findes i byggeloven/ bygningsreglementet og er anderledes end Arealbekendtgørelse nr. 311 fra 1983, idet bygningsreglementets bruttoareal har til formål at kunne beregne bebyggelsesprocenten på en ejendom. Hertil kommer, at BBR arealet er fuld af fejl som følge af den måde BBR er isoleret på.

BBR registeret blev oprettet i 1977 ved at alle landets husstande, der ejede fast ejendom, fik tilsendt et skema på 4 sider, som skulle udfyldes, blandt andet med størrelsen af ejendommen, ejerlejligheden, lejlighederne, parcelhuset eller sommerhuset – efter bedste evne. Endvidere bygger boligregisteret på de tegninger, som ligger i de enkelte kommuners enkelte forvaltninger over ejendommen, men dels ligger der ikke tegninger på alle ejendomme og dels er der ofte sket ændringer, således at ejendommen ikke er opført præcist som angivet på tegningerne, og dels er de arealer, som er oplyst i forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse stadigvæk beregnet efter det bruttoetageareal, som findes i bygningsreglementet og ikke 1983-bekendtgørelsen.

Ejerlejligheder

Når en ejendom udstykkes i ejerlejligheder foretager en landinspektør en opmåling af hver enkelt ejerlejlighed indvendigt nettoarealet), fordi det er den enkelte ejerlejlighed, der sælges, og dermed bliver den opmåling anvendt til tinglysning af ejerlejligheden, således at dennes areal ikke indeholder nogen andel af adgangsarealer eller andre arealer beliggende udenfor
selve ejerlejligheden. En ejerlejligheds areal er derfor typisk ca. 10% lavere end bruttoetagearealet efter BBR og bruttoetagearealet efter 1983-bekendtgørelsen, og kan således heller ikke anvendes som korrekt areal i forbindelse med udlejning.

Boligstøtteloven

Endelig har boligstøtteloven et særligt regelsæt for det areal der gives boligstøtte efter, som findes i bekendtgørelse nr. 136 af 11/2 2013. Dette areal ligger meget tæt op af arealbekendtgørelsen fra 1983, som skal anvendes ved aftale af lejens størrelse, men hvis en lejer kan se på sin opgørelse af boligstøtten fra kommunen, at der er anvendt et andet og mindre areal, eller et større areal, skal årsagen således findes i at der ikke nødvendigvis gives boligstøtte til det lejede areal, men med den korrektion som følger af boligstøttelovens særlige bruttoetagearealberegning. Alle disse regler om det samme begreb er naturligvis forvirrende og fjollet, men i et land med millimeterdemokrati er dette efterhånden blevet en tradition.

Beregning af det korrekte areal

Hvis man som udlejer er det mindste i tvivl om, hvorvidt det areal, der står i lejekontrakten, som man typisk har taget fra BBR Meddelelsen, er rigtig, bør man kontakte en landinspektør og bede denne om at foretage en opmåling af ejendommen og dennes boliger efter Arealbekendtgørelse nr. 311 af 1983. Den kender enhver landinspektør, hvorimod de fleste arkitekter kun kender bygningsreglementets bruttoetageareal, og det går derfor ofte galt, når man i forbindelse med en ombygning får en opmåling fra arkitekten, som man tror, er rigtig. Det er den nemlig normalt ikke, da det arbejde, som arkitekterne beskæftiger sig med nemlig foregår efter bygningsreglementets regler.

Det er min erfaring, at en opmåling af en landinspektør typisk medfører, at det viser sig, at de enkelte lejligheder er lidt større end man troede og dermed lidt større, end det areal der er anført i lejekontrakterne og i BBR Meddelelsen. Det skyldes typisk, at landinspektøren foretager en præcis og korrekt opmåling af adgangsarealerne og herefter fordeler dem efter bekendtgørelsen
for de enkelte lejemål, i det omfang de skal have en andel af fællesarealerne og herefter tage stilling til i hvilket omfang der skal ske beregning af indgangspartier, portrum, kælderrum m.v., idet udenomsrum i kælderen som cykelrum, vaskerum, varmecentral, pulterrum og barnevognsrum ikke medregnes i bruttoetagearealet, men hvis en lejer har et rum i kælderen, adskilt fra boligen og med selvstændig indgang/dør skal dette supplementsrum medregnes i bruttoetagearealet.

Det samme gælder hvis en bolig i stueetagen har direkte adgang til et areal i kælderen med en indvendig trappe. I så fald udgør det samlede areal bruttoetagearealet. Det samme gælder i et vist omfang den modsatte vej, altså ved hemse, hvor man har en trappe op til et indvendigt areal, men her er der flere variationer, fordi der ofte ikke er en egentlig trappe, men en stige eller lignende, og
fordi hemsen ikke er opført som et beboelsesrum.

Hvad gør man?

Hvis arealet er forkert i lejekontrakten, og lejeren betaler for lidt i leje, som følge heraf, er udgangspunktet oftest, at udlejeren er bundet af det der er aftalt i lejekontrakten, herunder også betaling af leje efter størrelsen af det aftalte areal. Men for store ejendomme med omkostningsbestemt leje vil der være en decideret pligt til at berigtige arealet, nemlig dels i forhold til grundejernes Investeringsfond og dels hvis beregningen af den omkostningsbestemte leje skal være korrekt, så denne skal ske på et korrekt grundlag.

Derfor vil man i disse ejendomme kunne fremsende en meddelelse til lejerne om, at arealet er forkert i lejekontrakten, og medsende oplysning om og dokumentation for det korrekte areal og oplyse at dette vil blive anvendt ved fremtidig lejeberegning, – nemlig ved næste varsling.

I småhusejendomme kan man på samme måde gøre opmærksom på arealforskellen, – naturligvis fortrinsvis når kontraktens areal er oplyst og kontraktens areal er for lille, men selve arealforskellen kan ikke anvendes til at kræve lejen sat op. Dette kan også kun ske i forbindelse med en efterfølgende varsling, hvor man varsler på grundlag af det korrekte areal og derfor opnår en lidt højere leje. I lejemål med en aftalt leje efter BRL § 5, stk. 2, kan man derimod ikke gøre noget, idet der foreligger en aftale om lejens størrelse, som kun kan ændres løbende ved pristalsregulering, hvor arealet ikke er afgørende, men det er størrelsen af lejen, der er afgørende, og omvendt kan lejen hverken sættes op eller ned med begrundelsen om at arealet er forkert, fordi det der er udgangspunktet for aftalen er den årlige leje og ikke arealet.

Er arealet oplyst for lavt, bevirker det, at den gennemsnitlige leje pr. m2 bliver høj og måske for høj og omvendt.

Problemet dukker ofte op i forbindelse med prøvelse af lejens størrelse i huslejenævnet i sager efter BRL 5, stk. 2, og hvis man i denne forbindelse kan dokumentere ved en landinspektøropmåling, at arealet er højere, end det der står i lejekontrakten, vil dette indgå i nævnets afgørelse, således at lejen for fremtiden bliver fastsat, dels på baggrund af det rigtige areal og dels at man måske undgår en lejenedsættelse, fordi det viste sig ved opmålingen, at lejligheden var 6 – 8 m2 større end man troede.

Dette forekommer ofte, og der ligger mange penge gemt i forkerte arealbetegnelser i lejekontrakterne

Udlejerforeningen Aarhus, Nyhedsbrev, Marts 2017


Bekendtgørelse om beregning af arealet af boliger og erhvervslokaler

I medfør af § 115 a i lov om leje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 45 af 28. januar 1983, og § 66 a i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jfr. lovbekendtgørelse nr. 46 af 28. januar 1983, fastsættes følgende:

§ 1. Beregning af bruttoetagearealet for hver enkelt bolig eller erhvervslokale.

Boligers og erhvervslokalers areal opgøres som bruttoetagearealet. Bruttoetagearealet er defineret som boligens eller erhvervslokalets samlede areal medregnet ydervægge og andel i adgangsarealer som nærmere beskrevet nedenfor.

Bruttoetagearealet opgøres som arealet i vandret plan målt til ydersiden af de begrænsende ydervægge.

Arealet af de enkelte boliger eller erhvervslokaler afgrænses mod omgivende boliger eller erhvervslokaler ved halvdelen af skillevægge til disse. Skillevægge til adgangsarealer henregnes dog fuldtud til boligen/erhvervslokalet. Den nævnte definition på bruttoetagearealet gælder med følgende begrænsninger og tilføjelser:

A. Adgangsarealer til boliger og erhvervslokaler, herunder trapper, korridorer, altangange, elevatorer m.v., fordeles for en opgang med lige store andele på de tilliggende boliger og erhvervslokaler (dvs. uanset disses størrelse). Ved »tilliggende« forstås, at lokalet har dørforbindelse til adgangsarealet. For bygninger med altangang fordeles adgangsarealet på alle boliger og erhvervslokaler, dvs. også på enheder i stueetagen. Er der indrettet boliger eller erhvervslokaler i kælder og/eller tagetage, medregnes det dertil knyttede adgangsareal i det fælles adgangsareal, der skal fordeles. Er der fælles adgang til boliger/erhvervslokaler og »udenomsrum« (jfr. nedenstående litra c), medregnes kun halvdelen af dette areal til det samlede fælles adgangsareal, der skal fordeles. Bruttoetagearealet for boliger og erhvervslokaler opgøres i dette tilfælde incl. den mod »udenomsrummene« vendende side af fælles mure eller skillevægge.

B. Arealet af åbne overdækkede terrasser, åbne altaner, åbne indgangspartier og porte medregnes ikke.

C. Arealer af »udenomsrum« beliggende adskilt fra boligen eller erhvervslokalet – såsom vaskerum, varmecentraler, pulterrum, cykel- og barnevognsrum o. lign. – medregnes ikke.

D. I tagetager opgøres bolig- eller erhvervsareal som arealet målt i vandret plan 1,5 m. over færdigt gulv til ydersiden af tagbeklædningen.

E. Indgår der i en bolig eller et erhvervslokale arealer i kælderetage, medregnes dette, hvis det er sammenhængende med det øvrige areal via en indvendig trappe.

F. Arealer af »supplementsrum«, der hører til en bolig eller et erhvervslokale, men er beliggende adskilt herfra, medregnes til boligen eller erhvervslokalet som henholdsvis bolig- eller erhvervsareal. Dette gælder f.eks. arealet af rum til beboelses- og erhvervsformål beliggende på andre etager og med særskilt indgangsdør (og adresse).

G. Anvendes en bolig til både bolig- og erhvervsformål, medregnes hele arealet som boligareal. Dog er det i relation til bestemmelsen i § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om midlertidig regulering af boligforholdene det areal, der faktisk anvendes til bolig og erhvervsformål, der er afgørende for, om ejendommen er omfattet af loven.

H. Arealet af »enkeltværelser til beboelse« (dvs. boliger uden eget køkken) anses som erhvervsarealer.

§ 2. Beregning af ejendommens bruttoetageareal.

Ejendommens samlede bruttoetageareal opgøres som summen af de enkelte boligers og erhvervslokalers bruttoetageareal beregnet som anført i § 1.

Tilsvarende beregnes beboelseslejlighedernes samlede bruttoetageareal som summen af de enkelte beboelseslejligheders bruttoetageareal.

Ved opgørelse af ejendommens bruttoetageareal medregnes ikke arealet af garager, carporte og udhuse.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1984.

Boligstyrelsen, den 27. juni 1983

Læs artiklen

Gør din bygning intelligent og forebyg skimmelsvamp

Af Per Holst , direktør Wise Home.

Som udlejer er det svært at følge med i, hvordan ens lejeboliger har det. Det kan betyde, at eventuelle skader først bliver opdaget meget sent.

Men med Wise Home har vi udviklet et system, hvor du løbende bliver opdateret på sundheden i din udlejningsejendom. Samtidig hjælper systemets mange løsninger med at administrere ejendommen og øge komforten for dine lejere.

Via målere og sensorer indsamler Wise Home data om din lejeboligs tilstand, og systemet oversætter derefter automatisk dataene til konkrete konklusioner vedrørende de enkelte lejemål. Én af funktionerne i Wise Home handler om at forebygge fugt og skimmelsvamp, og de lange og opslidende konflikter, der kan opstå mellem udlejer og lejer som følger heraf.

Skru lidt op for varmen, tak

Hvis målerne viser, at en af dine lejeboliger er for fugtig, vil beboeren via systemet få en sms eller mail med en venlig påmindelse om at lufte ud. Er der for koldt, vil beboeren blive bedt om at skrue op for varmen. Hvis der alligevel ikke sker noget, får du som udlejer besked og kan kontakte beboeren. Wise Home kan også give besked, hvis indeklimaet i stuen og badeværelset er godt, men der er behov for at skrue op for varmen i soveværelset.

Wise Home forvandler dermed din ejendom til en intelligent og i vid udstrækning selvkørende enhed. På den måde kan dine lejere få et bedre indeklima og du får en sundere ejendom. Samtidig bliver ommunikationen mellem dig og dine lejere lettere, mens dyre reparationer undgås. Systemet gemmer dagligt målingerne, som både dig og dine lejere kan følge med i.

Wise Home er udviklet med hjælp fraLars Gunnarsen fra Statens Byggeteknisk Institut og Dansk Miljørådgivning A/S. Som direktør for Wise Home er jeg rundt og tale med både udlejere og lejere. Det, jeg hører fra udlejerne er, at løsningen giver dem brugbare informationer, som de ikke havde før.  Informationer de kan bruge til at forbedre ejendommenes tilstand og reducere konflikter med lejere. Fra lejerne hører jeg, at de glæder sig til at kunne følge mere med i boligens fugt- og temperaturudvikling og til at få målt indeklimaet.

Mange forskellige funktioner

Mange udlejere har bestilt den nye skimmelsvampsløsning fra Wise Home. En af dem er TLK ejendomsadministration fra Aarhus, hvor ejeren Preben Kjær Pedersen har udlejet ejendomme siden 1970’erne. Han har bestilt Wise Home, fordi han oplever flere sager om skimmelsvamp end tidligere.

”Problemerne opstår især hos unge lejere, og Wise Homes skimmelsvampsløsning er interessant for os, fordi lejerne kan få en mail, hvis der trænger til at blive luftet ud. Det er svært at gøre andet end at følge sådan en venlig henvendelse,” fortæller Preben Kjær Pedersen.

Han forventer også at koble en brandbeskyttelsesløsning til Wise Home platformen.

Nogle af de andre muligheder fra Wise Home er en oversvømmelsesløsning, der advarer dig og dine lejere mod vand de forkerte steder, samt en kriminalpræventiv løsning baseret på sensorer til vindue og dør. Nye løsninger udvikles løbende, når behovene viser sig, og teknologien tillader det. Det vil snart være muligt at forbedre indeklimaet baseret på flere parametre som eksempelvis CO 2 og partikler. Wise Home er fuldt integrerbart med andre digitale systemer til ejendomsadministration.

Wise Home platformen giver dig ét samlet overblik over din ejendom. Ikke kun når skaden er sket, men løbende, så du kan reagere, før skaden opstår. Og du får et dialogværktøj, som ikke blot sikrer sundheden i ejendommen, men som også letter kommunikationen mellem dig og dine lejere.

Udlejerforeningen Aarhus, Nyhedsbrev, Marts 2017

Læs artiklen

Huslejestigninger i eksisterende lejekontrakter – hvad sker der når trappelejeklausulen udløber?

af Louise Kaczor, ADVOKAT LL .M. LKA ADVOKATFIRMA

Ved lejelovsændringerne pr. 1. juli 2015 blev muligheden for trappelejereguleringer afskaffet.

Muligheden for, at udlejer og lejer kan aftale, at lejen skal stige med et bestemt beløb til et bestemt tidspunkt blev altså afskaffet for lejekontrakter der er eller bliver indgået efter 1. juli 2015.

I stedet blev der med lejelovsændringerne indføjet en mulighed for, at parterne kan aftale, at lejen skal reguleres efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Det skal fremgå af lejekontrakten, hvis lejen skal reguleres efter nettoprisindekset. Desuden kan lejeforhøjelsen i henhold til nettoprisindekset kun gennemføres ved udlejers skriftlige meddelelse til lejeren. Da der er tale om en aftalt lejestigning, kræves der ikke en varsling, men som anført dog en meddelelse fra udlejeren om, hvad den fremtidige leje udgør.

I lejekontrakter som er indgået inden 1. juli 2015 gælder de trappelejeklausuler som er aftalt mellem parterne fortsat, forudsat, at de er gyldigt formuleret.

Problemet opstår, når disse trappelejeklausuler udløber, men lejeforholdet fortsat består, for hvad gælder så for fremtidige lejereguleringer?

I sådanne situationer er udlejer henvist til at søge at indgå en aftale med lejer om, at lejen fremadrettet skal reguleres efter nettoprisindekset, f.eks. i et tillæg til lejekontrakten, men det kræver, at parterne kan blive enige om, at lejen fremadrettet skal reguleres efter nettoprisindekset. Udlejer kan ikke pålægge lejeren en sådan regulering i bestående lejeforhold.

Hvis lejeren ikke vil indgå en aftale om pristalsregulering, er der alene mulighed for at lade lejen regulere i henhold til lejelovens § 47, dvs. varsle en stigning i det lejedes værdi, hvilket naturligvis kræver, at betingelserne herfor er til stede, herunder at der er en væsentlig forskel i den opkrævede leje og det lejedes værdi. Endvidere kan en huslejestigning i henhold til lejelovens § 47 først foretages to år efter lejeaftalens indgåelse og derefter alene ske med minimum 2 års mellemrum.

I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at udlejer godt kan varsle en lejestigning i henhold til § 47, selvom lejen f.eks. året før er steget i henhold til en trappelejeklausul, som efterfølgende er udløbet. Der kan blot alene ske varsling af det lejedes værdi i henhold til § 47 hvert 2. år.

Udlejerforeningen Aarhus, Nyhedsbrev, Marts 2017

Læs artiklen

Medlemsønsker – er vi på rette spor?

Vi har, i bestyrelsen, flere gange over de seneste år drøftet, hvilke tiltag vi skal gøre og om der kunne være andre ting, som medlemmerne ønsker sig end dem, som vi udbyder. Vi har gennem mange år brugt mange kræfter på at tilbyde kurser, både lejeretslige kurser og ikke så juridiske kurser og både med interne kursusholdere og med eksterne kursusholdere.

I efteråret gennemførte vi kurset ”Min første udlejningsejendom”, som var specielt rettet mod nye medlemmer eller investorer, som overvejede at købe en ejendom. Når vi selv skal sige det, var det en succes, omkring 100 deltagere og efterfølgende var der indmeldelse fra flere deltagere og kendskabsgraden til foreningen er steget.

I forårets kursusprogram er der nu blevet udbudt flere kurser, som afvikles om formiddagen og med stor tilslutning. Så måske der skal udbydes endnu flere på dette tidspunkt.

Et par medlemmer har henvendt sig og spurgt, om vi kan foretage egentlig sagsbehandling overfor en enkelt lejer, Huslejenævnet eller Aarhus Kommune i øvrigt. Der har vi desværre været nødt til at skuffe dem, da vi ikke på nuværende tidspunkt har mulighed for at indgå i enkelt sager. Du kan dog altid få gode råd og vejledning via vor telefoniske medlemsservice. Spørgsmålene skal dog kunne besvares umiddelbart uden gennemgang af bilag og egentlig sagsbehandling.

Men langt hen af vejen vil disse svar og råd være tilstrækkeligt til at afklare hovedparten af medlemmernes problemer. Alle medlemmer er dog meget velkomne til at ansøge foreningen om økonomisk støtte til retssager af principiel karakter. Det kunne for eksempel være sager om lejens størrelse, da den kan være med til at løfte det generelle niveau i kommunen. Eller fremadrettet sager, der, efter lejeloven blev ændret i 2015, belyser, hvad en normalistandsættelse omfatter. Så vidt vides har spørgsmålet ikke været forelagt domstolene endnu.

Noget vi tidligere har haft på programmet, har været byvandring med en foredragsholder. Disse ture har ikke været arrangeret i et par år, måske de skulle genoptages? Eller måske vi skulle forsøge os med flere politiske ture til København i et forsøg på at ændre lovgivningen, så udlejerne igen får en lille smule indflydelse på deres egne ejendomme?

Dialogen med Jer er vigtig, og selv om mine bestyrelseskolleger er dygtige og oftest velinformerede, vil vi rigtig gerne høre Jeres meninger, så vi i fællesskab kan blive ved med at udvikle foreningen. Til gavn for alle.

Med venlig hilsen
Claus Jespersen

 

Udlejerforeningen Aarhus, Nyhedsbrev, Marts 2017

Læs artiklen

Et værelse er ikke altid bare et værelse

I en studieby som Aarhus med over 50.000 unge studerende er værelsesudlejning naturligvis et stort segment i boligmarkedet. Derfor oplever vi i huslejenævnene også mange sager indenfor denne kategori.

Umiddelbart skulle man jo tro, at et værelse blot er et værelse? Men nøjagtig som indenfor lejlighedsmarkedet har den herskende lejelovgivning gjort denne aktivitet til en kompliceret opgave. Her skal vi ind og kategorisere i hvilken type ejendom det pågældende værelse tilfældigvis ligger.

Som vist nedenfor kan man komme ud for ikke mindre end 6 forskellige arter af lejefastsættelse. Kategori nr. 6 vil dog ikke forekomme i Aarhus Kommune, hvor lejefastsættelsen er reguleret.

Omkring lejefastsættelse i enkeltværelser har Udlejerforeningen Aarhus modtaget følgende oversigt, som er udarbejdet af sekretariatsleder, faglig chef Michael Bech Jørgensen, Nævnssekretariatet for Husleje- og Beboerklagenævnene samt Hegnssynet i Aarhus Kommune:

Læs artiklen

Ny affaldssortering er nær

Den 20. marts 2017 er sidste frist for at bestille nyt materiel til den nye affaldsordning i Aarhus Kommune, hvor mere glas, plast, metal, pap og papir skal sorteres fra til genanvendelse.

I skrivende stund har kun ca.10 pct. af alle fællesbebyggelser afgivet bestilling, så mange bebyggelser har fortsat en lille opgave, der venter.

Den nye affaldsordning træder i kraft den 1. oktober 2017. Fra den dag skal alle borgere i Aarhus Kommune kunne sortere affald tæt ved deres bolig. Det betyder, at alle skal have let adgang til at komme af med glas, plast og metal samt papir og småt pap.

Det vil kræve nyt materiel langt de fleste steder. Da bebyggelserne er meget forskellige, er der ofte tale om en individuel vurdering af behovet og mulighederne for hver enkelt bebyggelse. Som en hjælp har AffaldVarme Aarhus en hjemmeside med information, som henvender sig udelukkende til dem, der skal vurdere og beslutte affaldsløsningerne. Find siden på www.affaldvarme.dk/fællesløsning

Vi finder altid en løsning!

Hos AffaldVarme Aarhus tager et særligt rådgiverteam imod opkald fra fællesbebyggelser, der har spørgsmål til, hvordan de skal gribe den nye affaldsordning an. Og der er altid en løsning. I forbindelse med at der skal indføres en ny måde at affaldssortere på i fællesbebyggelserne, har AffaldVarme Aarhus oprettet et særligt rådgiverteam, der hjælper bebyggelserne på vej med stort og småt. To af dem, der sidder
i rådgivningsteamet er projektleder

Laura Huntington Villemoes og bygningskonstruktør

Steen Vernegreen. Vi har spurgt dem, hvad de typisk bliver spurgt om. Laura Huntington Villemoes: ”En del henvendelser kommer fra tætte, lave bebyggelser, som for eksempel rækkehuse, kædehuse og små villaer på fælles grund, som spørger os til råds angående valg af individuelle beholdere i forhold til fællesopsamling. Der er også mange, der ringer for at få uddybet eller begrundet de retningslinjer, vi har udstukket. Mange kan vi henvise til det materiale og de værktøjer, vi har lagt ud på vores hjemmeside. Især vores online-beregner er en god hjælp, da ejendommene her selv kan danne sig overblik over deres behov, og hvad forskellige løsninger koster.”

Steen Vernegren:

”Vi får også en del henvendelser fra bebyggelser, der overvejer at omlægge til for eksempel nedgravede affaldsbeholdere. De kan være i tvivl, om de kan nå det, og derfor er det vigtigt at komme hurtigt i gang med planlægningen. Andre henvendelser er af mere praktisk karakter. For eksempel en vicevært, der ikke kan logge ind på bestillingsmodulet, fordi han bruger sit eget NemID i stedet for det, der hører til ejendommen. Andre igen har brug for lige at få bekræftet, at de altså også skal bestille nye papirbeholdere, fordi vi fjerner de gamle.”

 

 

Kontakt
AffaldVarme Aarhus har et særligt rådgiverteam, der kan vejlede dig og din fællesbebyggelse. Skriv til dem på: nyaffaldsordning@aarhus.dk eller ring på 89 40 18 00 alle hverdage kl. 8-15.

 

 

 Sådan bestilles det nye materiel
Bestilling af nye affaldsbeholdere sker online på www.affaldvarme.dk/bestilling. Her logger du på med din forenings eller virksomheds NemID. Systemet giver forslag til hvor meget materiel, du har brug for, hvorefter du skal foretage det endelige valg.
Læs artiklen

Leder – Dele Aarhus

I de seneste uger har der været talt og skrevet en del om Aarhus som delehovedstad.Erhvervsminister Brian Mikkelsen og Borgmester Jacob Bundsgaard har fundet sammen i en skøn alliance, som har gjort Aarhus til forsøgsby for deleøkonomi i 2017.

Men hvad er det så, vi skal dele? … tjaaa det fremgår ikke klart af de indtil videre 6 principper som Aarhus Kommune har opstillet, men selv om jeg altid har drømt om at afholde en stor fest på Rådhuset, er det næppe rådhushallen vi skal dele. Ej heller er det adgangen til at bruge kommunens biler, som typisk står stille i weekenderne.

Derimod er der i materialet skrevet om den kapacitetsudfordring på overnatningsmuligheder, som kommunen regner med der bliver i 2017, mens vi er europæisk kulturhovedstad, og det er her vi – udlejere – ligesom kommer ind i billedet.

Lejernes hoteludlejning af deres lejebolig, mens de selv flytter hjem til mor og far, over til en ven/veninde eller en kæreste eller måske flytter permanent sammen med deres ægtefælle, men naturligvis beholder deres lejebolig, som så kan ”deles” og det kan give lidt sorte indtægter.

Men lad os lige slå fast: Videreudlejning af lejeboliger som hotellejlighed er ikke lovligt, medmindre udlejer har accepteret fremlejeforholdet. Det er en af de sidste rettigheder, vi har i vores udlejningsboliger, nemlig at bestemme hvem vi ønsker at leje ud til.

Hvorfor er det så, at både erhvervsministeren og borgmesteren stiller sig frem i pressen og opfordrer til ulovligheder, der kan resultere i, at folk mister deres bolig? Det vides ikke, men måske de bare ikke har undersøgt lovgivningen. Eller måske ved de, at der er en ny lov på vej, som giver os alle muligheden til at udleje alle boliger som hotellejligheder.

På positiv siden er det jo fantastisk, at såvel folketingspolitikere som kommunalpolitikere nu accepterer, at der ikke længere er mangel på boliger i Danmark, og at lejerne godt kan have en lejlighed som de bruger til hoteludlejning. Så kan vi nemlig slippe af med den midlertidig Boligreguleringslov fra 1939 og de mange administrative udfordringer og byrder, som den giver, herunder statskontrolleret prismaksimering.

Det varmer mit hjerte, men måske glæder jeg mig for tidligt.

Med venlig hilsen
Claus Jespersen

Læs artiklen