Ny formand

Ny formand

Som det sikkert er almindeligt bekendt blandt foreningens medlemmer i Aarhus – i hvert fald for dem som deltog i vores Generalforsamling i sidste måned – har jeg fået æren af at blive ny formand for vores forening. Claus Jespersen er efter 8 travle år – grundet stigende arbejdsbyrde i eget regi fratrådt, men fortsætter heldigvis stadig i bestyrelsen.

Heldigvis overtager jeg en forening, som på alle tangenter er i en god gænge, såvel økonomisk som medlemsmæssigt. Foreningen blev grundlagt som en interesseorganisation for udlejere for godt 120 år siden. Dengang – tro det eller ej – fandtes ingen lejelov af nogen art. Hovedproblemet dengang var faktisk udfordringer med udlejningen, da der simpelthen var for mange lejeboliger. Det har vi heldigvis været forskånet for de sidste mange år her i Aarhus, om end udviklingen på det sidste antyder en mulighed igen for et overudbud af boliger.

Dengang var foreningens medlemmer primært små udlejere, hvor ejendommen var at betragte som en pensionsopsparing, som ejer selv gik og passede sammen med nærmeste familie. I dag er boligudlejning at betragte som et decideret professionelt erhverv, og det er med disse briller Udlejerforeningen har sit virke. Udlejning er et komplekst erhverv, som kræver indsigt i tekniske forhold, vedligehold og renovering af bygninger, økonomi og finansiering, samt ikke mindst en kolossal viden om lejeretlige forhold. Særligt det sidste er i dag hovedproblemet. Det er Udlejerforeningens formål at bistå sine medlemmer med ny og opdateret viden på alle disse felter.

Jeg har i et muntert øjeblik sagt, at min vision var at gøre foreningen overflødig. Dette kunne ske, hvis vi kunne få ryddet op i det absurde lovkompleks som Lejeloven og Boligreguleringsloven udgør i vores dagligdag. Det er her, hovedparten af vort arbejde ligger, hvor man ustandseligt skal vogte sig for snubletråde. Hvorfor skal man eksempelvis have 7-8 forskellige regelsæt for, hvordan en bolig skal udlejes. Med det resultat, at tilsyneladende ens boliger lejes ud til forskellige priser. Årsagen til den ”midlertidige” boligreguleringslov fra 1939 med en efterfølgende lind strøm af tillæg, var en ide om boligmangel og frygt for stigende lejepriser.

Det var måske korrekt dengang, men giver ikke mening i dag. Man kan næppe mere sige, at der er boligmangel, og det er vel ingen menneskeret at kunne bo inden for Ringgaden til en billig leje? Hvis man blot flytter ud i periferien af byen, er der masser af billige boliger. Endelig har vi i Aarhus så også næsten 50.000 almene boliger, som kan fange de borgere, som vitterlig er økonomisk trængte. Med den eksisterende lejelovgivning er boligmarkedet reduceret til et kasino, hvor nogle er heldige eller har gode forbindelser til en billig bolig. Foruden den banale kendsgerning at lave, regulerede leje- priser naturligvis ikke kan afhjælpe en boligmangel. Det kan kun nybyggeri. Det behøver man ikke være økonom for at forstå.

Mit mål vil være at arbejde for et frit lejemarked, hvor lejere og udlejere selv laver aftaler i mindelighed, som også medfører en retfærdig fordeling af byens boliger. Man betaler for det man ønsker og får: nemlig svarende til det lejedes værdi. De øvrige løbende små tvister kan løses af de lokale Huslejenævn. Dette mål vil nok ikke få Udlejerforeningen helt nedlagt, da der stadig vil være masser af rådgivning til vores medlemmer omkring alle de praktiske gøremål, som erhvervet afstedkommer.

Lovforenkling af vort arbejde bør være vor nærmeste vision!

Med venlig hilsen

Lars H. Rasmussen
Formand